En far der elskede at lege.

Det er en god egenskab at holde af at lege når man nu har tre børn. Det er grundlæggende det der ligger bag HUBU – at lege på børnenes vilkår og niveau. Der er åbenlyst at papkasser har en magisk tiltrækning på børn og de har til alle tider været fantastiske at lave ting og huler ud af. Det var et fastelavns kostume der affødte tilpas meget frustration over at det skulle tage så lang tid med tape og lim og være så besværligt at ideen om at det måtte kunne gøres nemmere ikke ville slippe. Det endte med HUBU’en – en enkelt, nem og ligetil løsning.

down-right-black-arrow
tent
plane

Hvad jeg vil

Umiddelbare reaktioner. Umiddelbare handlinger. Det er det det handler om med børn. Man kan aflæse meget i deres reaktioner når de bliver præsenteret for noget. Med papkasser slår det aldrig fejl. De begynder at bygge og lave huler med det samme. De glemmer alt omkring sig og forsvinder ind i deres kreative zone. Derfor synes jeg at pap og papkasser er cool og fantastiske og det vil jeg gerne give børn (og voksne) meget mere af.

down-left-black-arrow

Hvorfor bygge med pap?

Det er bare fordi man ikke kan lade være. Pap er let, pap er stærkt, pap stimulere fantasien og kreativiteten og kan genbruges til legehuse, huler, labyrinter, robotter, hocky baner… – you name it. Pap kan bruges mange gange inden man smider det til – ja – genbrug.

door
down-black-arrow
hubu-shadow

HUBU
kreativt legetøj for alle

Det er ligegyldigt om man er barn eller voksen. Der skal altid være rum til at lege. Der skal være plads til åben og kreativ leg uden regler eller manual for hvordan legen skal foregå. Bare gå i gang - byg løs - se hvad der kommer ud af det du har der hjemme. Det er ikke sikkert det bliver helt som du havde forstillet dig - det bliver garanteret meget bedre!

Børn lærer mest gennem leg, børn med passion fordyber sig, børn udvikler sig gennem passioneret leg.

Vi ønsker at børn får lyst til og mod på at prøve den verden der omgiver dem af. Vi tror på at den regelløse leg er det der får fantasi, kreativitet og skabertrangen til at vokse og modnes og vi håber at børnene på den måde bliver endnu bedre til at se fantastiske muligheder og potentiale i deres omverden.

Vi vil give børnene værktøjet og redskaberne til at skabe og virkeliggøre deres fantasi og ønsker ud fra simple ting og få midler. Vi vil vise at pap er et fantastisk og meget overset materiale når der skal leges. Pap er børnenes bedste byggemateriale. Det findes alle vegne og vi håber at være medvirkende til at I opdager alle de muligheder pap giver for fantastisk leg.

Der er mange ord man kan sættes på kombinationen HUBU og pap. Kreativitet, læring, genbrug, leg, ressourcebesparende, konstruktion, fantasi er nogen af dem. HUBU er det klister, de skruer og møtrikker der får børns ideer og visioner til at hænge sammen i virkeligheden. Der er uendelig mange ting der kan prøves af med pap og HUBU og eftersom pap kan genbruges mange gange kan børnene bare forsøge igen og igen.

HUBU er dansk designet og produceret legetøj der styrker den kreative leg

Vi mener der skal være plads til åben og kreativ leg uden regler eller manual for hvordan legen skal foregå.

Nye Produkter

hubu-shadow

HUBU
kreativt legetøj for alle

Det er ligegyldigt om man er barn eller voksen. Der skal altid være rum til at lege. Der skal være plads til åben og kreativ leg uden regler eller manual for hvordan legen skal foregå. Bare gå i gang - byg løs - se hvad der kommer ud af det du har der hjemme. Det er ikke sikkert det bliver helt som du havde forstillet dig - det bliver garanteret meget bedre!