

Hvorfor bygge med pap?
Det er bare fordi man ikke kan lade være. Pap er let, pap er stærkt, pap stimulere fantasien og kreativiteten og kan genbruges til legehuse, huler, labyrinter, robotter, hocky baner… – you name it. Pap kan bruges mange gange inden man smider det til – ja – genbrug.

Børn lærer mest gennem leg, børn med passion fordyber sig, børn udvikler sig gennem passioneret leg.
Vi ønsker at børn får lyst til og mod på at prøve den verden der omgiver dem af. Vi tror på at den regelløse leg er det der får fantasi, kreativitet og skabertrangen til at vokse og modnes og vi håber at børnene på den måde bliver endnu bedre til at se fantastiske muligheder og potentiale i deres omverden.
Vi vil give børnene værktøjet og redskaberne til at skabe og virkeliggøre deres fantasi og ønsker ud fra simple ting og få midler. Vi vil vise at pap er et fantastisk og meget overset materiale når der skal leges. Pap er børnenes bedste byggemateriale. Det findes alle vegne og vi håber at være medvirkende til at I opdager alle de muligheder pap giver for fantastisk leg.
Der er mange ord man kan sættes på kombinationen HUBU og pap. Kreativitet, læring, genbrug, leg, ressourcebesparende, konstruktion, fantasi er nogen af dem. HUBU er det klister, de skruer og møtrikker der får børns ideer og visioner til at hænge sammen i virkeligheden. Der er uendelig mange ting der kan prøves af med pap og HUBU og eftersom pap kan genbruges mange gange kan børnene bare forsøge igen og igen.
HUBU er dansk designet og produceret legetøj der styrker den kreative leg
Vi mener der skal være plads til åben og kreativ leg uden regler eller manual for hvordan legen skal foregå.
Nye Produkter
